Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Det er sku bare Spædekalve! indvendte
Slagteren.
– Lille Florian, formanede Borgmesteren, – De maa
vist hellere gaa Deres Vej, lille Florian, De irriterer
Manden.
Men nu lagde jeg i overstrømmende Glæde Armene
om Borgmesterens Hals.
– Tak, gamle Ven, sagde jeg, – Tak gamle
Proprietær og Trosfælle! drik, og jeg vil ogsaa give dine
Kameler at drikke, thi i Morgen skal Du være med
mig i mit Rige!
– Danielsen, hviskede Borgmesteren, – tag ham
under den anden Arm.
Og Danielsen tog mig under den anden Arm, og
vi gik.
Og snart var vi ude af Skoven paa Vejen til
Anstalten, fulgt paa Vej at en stor Skare indfødte, hvoriblandt
Værten med mit Smørrebrød.
– Ja, sagde jeg til mig selv, – nu er Du naaet
saa vidt! og der er ingen Tvivl om, at Du denne
Gang vil komme indenfor Gitterporten, men – – –
men – – –
Paa én Gang vender jeg mig om mod Borgmesteren.
– Hvad synes De om Professoren derude? spurgte
jeg.
Manden fór op af en Døs, thi vi havde længe
bevæget os fremad i Tavshed.
– Jo, sagde han, – jo–o, udmærket!
– En behagelig Mand? spurgte jeg.
– En meget behagelig Mand, meget behagelig!
– Kan han goutere et genialt Indfald?
– Ypperlig, ypperlig! Ikke sandt, Danielsen.
– Jo–o, ypperlig! sagde Danielsen.
– Han er venlig? vedblev jeg.
– Ja, det er han, meget venlig.
– Men striks?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
