Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ængstelig iagttog mig, der gik rundt i Værelset med
lange Skridt.
Fem Minutter efter traadte Professoren ind. Han rakte
Haanden frem mod Borgmesteren.
– De ønsker, kære Ven? sagde han.
Men jeg traadte imellem.
– Nej, det er mig! sagde jeg, – det er mig først!
– Naa, som De vil! Og De ønsker?
– En Krumsabel, sagde jeg stakaandet, idet jeg søgte
at efterligne Stemmen i Vinduet, – en Krumsabel og to
Kanoner i en Fart!
Professoren traadte forbavset et Skridt tilbage.
– Det var besynderligt, sagde han, – vi har netop
en Patient, som i Dag – –
– Det véd jeg, afbrød jeg ham, – ja det véd jeg!
det er derfor, vi kommer. Han har nemlig i sin
Besiddelse nogle meget værdifulde Familiepapirer, som vi
absolut maa ha’ fat i.
– Papirer – – –? siger Professoren.
Borgmesteren gjorde her samme Tegn til ham som
før til Portneren.
– Naa saadan! udbryder Professoren, – en affectio
cerebralis.
– Aldeles ikke! siger jeg, – aldeles ikke! ganske
og aldeles ikke!
– Maa det være mig tilladt, begyndte nu
Borgmesteren, – maa det være mig tilladt at forklare, hvorledes
– – –
Men jeg bøjede min Mund ned til Professorens Øre
og hviskede:
– Borgmesteren er min Mo’rbroder, han har i de sidste
Par Dage ikke været rigtig i Hovedet – – –
– Hvad siger De? afbrød Professoren mig.
– Jeg forsikrer Dem! vedblev jeg. – Og saa bad
Tante mig om at gaa herud med ham.
– Jeg kan ikke rigtig – – – indvendte
Professoren igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
