Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haar, der stod ham om Hovedet som en Negerparyk.
Ikke en eneste Gang saa’ han hen til Stedet, hvor han
vidste, at jeg stod skjult, og dog troede jeg at kunne
bemærke, at der var en Tanke eller en Idé, der
sysselsatte ham. Han gjorde lange Pavser mellem hvert
Klædningsstykke, han tog af. Saa satte han sig paa
Sengekanten, og jeg saa’, hvorledes han plirede med Øjnene
hen imod Lejsted. Paa én Gang rejste han sig og gik
med et Par lange, modige Skridt og med Selerne daskende
bag sig hen til Oppasseren. Han mumlede noget,
hvortil den anden svarede:
– Ja, jo, jeg skal sove derhenne i Alkoven i Nat.
Der er Haandværkere i Vagtstuen.
Stærke Nielsen bøjede Hovedet og gik langsomt
tilbage til sin Seng.
Jeg følte mig næsten lidt skuffet. Herregud, var det
det hele! Denne Afklædningsakt mindede mig om
Kasernelivet. Selv det, at en af Mændene derinde sad over
Ende i Sengen og med foldede Hænder og høj Røst
bad sin Aftenbøn, var slet ikke mere vanvittigt end den
jyske Indremissionærs Lysen Velsignelse, den første
Aften vi laa paa Stue sammen.
Nielsen var den sidste, der krøb i Seng. Han væltede
sig urolig frem og tilbage et Par Gange, og saa sov
han. Lejsted gik ind i Alkoven og kom ud igen. Han
havde skiftet Uniformsfrakken om med en Lærredsjakke.
Han gik hen og skruede Lamperne lidt ned, og saa
begyndte han at gaa frem og tilbage med sine lydløse
Filtsko. Aa ja, ja! sukkede en af de sovende. Lejsted
standsede, saa’ hen til Sengen og gik atter videre, op
og ned.
– Hvad er Klokken mon? tænkte jeg og trak Uhret
frem. – Elleve. Naa! Og jeg saa’ ind gennem
Aabningen. – Mon Lejsted ikke vidste, at jeg var her? Det
lod ikke til det, for han fortsatte uforstyrret sin March
frem og tilbage. Den Mand maatte være en gammel
Militær, saa taktfast gik han! – – Ja, jeg kunde vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
