- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
310

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jakkekraven stikker et Sølvrør op med ombøjet Kant som
en Flip. Pludselig hendrages min Opmærksomhed paa
nogle tynde, kravlende Traade, der bevæger sig oppe
over Kanten af Røret. Og lidt efter lidt kommer der
frem to Edderkopper, Han og Hun, jeg kan tydelig se,
det er Han og Hun, med hinanden i Haanden. Først
staar de et Øjeblik stille paa den ombøjede Kant og
fanger ud i Luften med Forbenene. Saa marcherer de
ned ad Rørets Yderside. Og op stiger to andre. Ogsaa
de standser et Sekund og følger derpaa det første Par
ned ad Røret og videre ned ad Mandens venstre
Skulder og langs ned ad hans Side ned paa Gulvet. Og Par
efter Par kommer de frem ustandselig, indtil hele
Mandens venstre Side er et kravlende Mylr af Edderkopper.
– Mit Blik drages mod Gulvet. Og frem under
Chaiselonguen ser jeg komme vandrende i Række fem hvide
Høns, der slaar Kreds om Edderkopperne og hakker dem
i sig, efterhaanden som de naar ned paa det
Hundeskind, der ligger under mit Bord. – – Nu rækker den
lille Mand Haanden frem og vil trække Tæppet af mig.
Men jeg holder igen. Da bøjer han sig hen over mig
dybere og dybere, og jeg mærker Titusinde Edderkoppers
kildrende Kravlen – –.

– Sover De? hører jeg ham hviske.

Jeg slaar Øjnene op, jeg rejser mig over Ende, jeg
gnider mine Øjenlaage: og i Skæret fra Aabningen henne
i Væggen ser jeg stærke Nielsen barbenet og i Skjorte
staa ved Benenden af min Seng.

– Kom saa! hvisker han.

– Menneske, siger jeg. – Menneske, hvad vil De
mig?

– Lad os hente Vaabnene! hvisker han igen.

– Jeg har – – ingen – – Vaaben! siger jeg.

– Han har jo faaet Telegrammet, sa’e Di!

– Ja–a, ja–a! stammer jeg og nedsvælger
Angesten, der sidder mig i Halsen, – men han ha’de ikke
Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free