Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Kender De Parolen? spurgte han saa pludselig.
– Nej, næ desværre, jeg maa ha’ glemt den.
– Væk med Bønderne! raaber han og slaar op med
Haanden.
– Væk med Bønderne! raaber jeg og slaar ligeledes
op med Haanden.
Og saa gik han. Uden at sige et Ord mere gik han
ud af Døren og lukkede den sagte efter sig. Men jeg
segnede om i Sengen, dødtræt og svedende, og sov
bogstavelig ind i samme Nu. Og denne Gang uden at
drømme.
Klokken fem kom Tychsen og vækkede mig.
– Skal jeg allerede op? spørger jeg.
– Ja, der er sgu ikke andet for! siger han.
Og saa stod jeg op og drak min Kaffe.
– Men Professoren? spurgte jeg, da jeg stod
rejseklædt.
– Han sover! sagde Tychsen, – han studerer jo til
Klokken to–tre.
Jeg gav ham mit Kort og en Tokrone og bad ham
hilse.
– Skal blive besørget! bukkede Tychsen.
Og saa gik jeg.
Da Portneren havde lukket Gitterlaagen til bag mig,
sagde jeg uvilkaarlig ganske højt ud i Luften:
– Krumsabel, sagde jeg.
Oppe i Byen sov baade Onkel Borgmeseren og
Danielsen og Florian og alle de andre gode Borgere ved
Siden af deres ægteviede Halvdele. Og paa Banegaarden
var der kun et Par søvnige Handelsrejsende, saa jeg slap
uset og ukendt ind i min Kupé.
Da vi begyndte at køre, lavede jeg mig til at tage
Revanche for den korte Nat. Jeg trak min Rejsehue ned
i Nakken og borede mig ind i et Hjørne, lukkede
Øjnene og døsede hen.
Men pludselig gik der som et elektrisk Stød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
