Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Kritici! brummede Chefen, ja, det er I sgu
vist allesammen!
– Jeg synes ogsaa, De sa’e, De ha’de nogle Vers?
spurgte Helga.
– Ja–a! nikkede jeg.
– Død og Pine! sagde Chefen, – Kærlighed, hva’?
– Ja netop!
Og jeg læste:
NOCTURNE
Alt Mosekonen brygger paa den dampende Eng! –
Og hør Du bitte Troldefa’r, nu skal Du i din Seng!
Og Troldefa’r han kryber under Dynen til sin Viv,
han ynder Sengevarmen, gør han, det gamle Liv.
Han kniber Mo’r i Læggen og kilder hende blidt,
hun fingrer ham i Skægget og gantes med ham lidt.
Dog Fatter bliver søvnig snart og vender sig saa smaat.
Og straks derpaa hans Næse ta’r Affære som Fagot.
Men Mutter blidt ham puffer i Bagen med sit Knæ:
Hør Troldefa’r, hør kys mig, Du! – – uff, sover han det Kræ!
Saa drejer ogsaa hun sig rundt, og snart i Søvnen tryg
paa deres kyske Bolster de hviler Ryg mod Ryg.
Men ude hænger Maanen og smiler rund og tyk,
og Mosekonen brygger sit koglende Bryg.
Græshoppen slaar paa Harpe langs ned ad sine Ben,
og Uglen synger Solo paa den svajende Gren.
St. Hansorme lyser mellem vaade Blomster smaa,
og Frør og Tudser kvække, og Dødningure slaa – – –
Og Troldens fagre Datter af Sengen smutter op
og slaar tolv Alen Sølvermor omkring sin hvide Krop.
Det gyldne Hovedhaar dækker Ryggen som et Slør,
og Kinderne bær Roser smaa, men Tæerne bær Klør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>