Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinduesrammer og en rødbrun Dobbeltdør mod Vejsiden.
Der hørte en Have til med gamle Æble- og Pæretræer
og Masser af Ribs- og Stikkelsbærbuske, der om
Sommeren var dyngende fulde af Frugt.
Georg havde været en hyppig Gæst hos Rasmus og
Stine lige siden det Aar, deres ældste Datter, Karen,
kom til at tjene hjemme paa Gaarden. De laante ofte
om Søndagene den lille Fjedervogn og Malkehoppen,
og saa kørte han og Karen paa Gæsteri hos Familien i
Udby.
Karen havde en Søster, der hed Marie, en sød, lille,
buttet én med en rød fugtig Mund og lyseblaa, leende
Øjne. Hun var et halvt Aars Tid yngre end Georg, og
de to fik Lov at spise Ribs og Stikkelsbær ude i Haven,
saa deres Maver blev ganske toppede. Og de gik
sammen ind og saa’ paa Koen og Grisen og hjalp hinanden
til Rette, naar der skulde besørges et eller andet lille
Privatærinde. Eller de legede sammen oppe paa Bakkerne
og lod sig trimle ned af Skraaningerne med hinanden
om Livet.
Selv efter at Georg var kommet ud paa Realskolen
i Købstaden og havde faaet lange Bukser paa, kørte
han i Ferierne med Karen hjem til hendes Forældre. Og
den lille Marie, der nu var bleven stor med svære
Lemmer og Haaret i en Kringle, var lige saa gode Venner
med ham som før, og man kaldte dem Kærestefolkene,
hvad der fik dem begge til at fnise.
Denne Sommer gik Børnene „op at læse“ og skulde
konfirmeres til Oktober. Derfor gik Marie med Strømper
paa, hvad hun ellers ikke plejede paa den Tid af Aaret.
Da Georg nærmede sig Havelaagen, kom Familiens
lille, langhaarede Hund trillende ud imod ham. Den var
ikke større end en god Haandfuld uvasket Faareuld, og
dens Gøen var skinger i Lyden som en Barnetrompet.
– Perle! Perle! kaldte Drengen. Og Hunden lugtede
til hans Benklæder og kendte ham.
Inde i Stuen sad Rasmus og Stine og Marie og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
