- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
336

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ihæhæ! tilføjede han og smaaklukkede ned i
Kaffekoppen.

Marie saa’ hen paa Georg og fniste.

– Du er et godt Fjolsefaar! sagde Stine og daskede
Manden over Armen.

– Her har Du lidt og tørre Øjenvandet med!
vedblev Rasmus og stak et Stykke Sukker hen mod
Datteren.

– Hold dog din Kæje, Rasmus! skældte Stine. –
I ska’ ’nne bry’e Jer om ham, Børn! tilføjede hun
beroligende – han præker, som Vorherre har gi’et ham
Forstand til!

– – – –

Før Georg tog Afsked, var Marie og han ude i
Haven igen. Og hun fyldte hans Lommer med halvmodne
Stikkelsbær og grønne Æbler.

Da de stod nede ved Laagen efter at han havde sagt
Farvel til de gamle, fingrede Marie ved hans blanke
Staalurkæde og sagde:

– La’ mig se din Klokke, Georg.

Og han halede med Selvfølelse sit Lommeur frem.

– Er det Søl’? spurgte hun.

– Det er det!

– Ja for Fa’ers det er a’ Tobak.

– Næi, sagde han belærende, – Tombak hedder
det!

– Naa–aa. – – Faar jeg saaden et a’ Dig til
vort Bryllup? – kom det lidt efter, medens hun kiggede
fra Siden op paa ham, polisk som Faderen.

– Det skal Du faa! sagde han og kneb hende i
Kinden, ligesom han havde set Kusken gøre ved
Kokkepigen. – Kys mig! sagde han saa.

– Du er da nok taaveli’! lo hun og slog ham over
Fingrene. – Naa fa’vel, Georg! sagde hun og missede
ham ind i Ansigtet med sine blaa Øjne.

– Du skal kysse mig først! blev han ved og tog
fat om hende med begge Hænder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free