Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op og lagde Remmen over Skulderen. Saa sparkede han
til Cigaren, der laa i Græsset, og skyndte sig af Sted
ned ad Vejen.
Men pludselig sprang han ind over Grøften og tog
fat paa at løbe op over Bakkerne ad Rasmus Bangs Hus
til. Botaniserkassen dunkede ham i Ryggen, og
Vættelysene i den raslede. Han fik drejet den om paa Siden
og klemte den fast ind til sig med den venstre Arm.
Saa løb han igen.
Nu havde han faaet Vinden paa Siden, og Regnen
piskede ind gennem hans Tøj. Først mærkede han det
paa den venstre Arm, der var krummet om Kassen.
Derpaa langs ned ad det venstre Bukseben. Og han
hørte Vandet spytte inde i Skoene for hvert Skridt, han
tog.
Han løb stærkere til. Men den vaade Jord klinede
sig til hans Skosaaler, og han jog undertiden Fødderne
ned i Vandpytterne, saa Snavset sprøjtede op omkring
ham. Engang faldt han, saa lang han var, og da var
han lige ved at skrige.
Det blev mørkere og mørkere, og Regnen sivede ned
af Bakkeskraaningen med en underlig hvislende Lyd.
Omsider naaede han dog ud paa Kristjan Petersens Vej,
der førte lige ned forbi Rasmus Bangs Hus. Han kendte
Vejen paa de to høje Popler henne ved Stenkisten. –
– – Og dér kom han forbi Tørveskuret! Og dér var
Engstykket! Og dér laa Huset!
Men nu var han ogsaa saa gennemblødt, at Bukserne
klæbede sig fast til Benene paa ham, hvergang han tog
et Skridt. Og Regnen sivede og boblede og hvislede
paa Jorden under ham, og raslede ned mellem Bladene
oppe i Trætoppene. Og han havde tilsidst ingen anden
Tanke i Hovedet end at komme i Hus.
Han løb op gennem Haven lige op til Døren og slog
løs paa den.
– Hva’? hva’? hvem er det? hørte han Rasmus
raabe indenfor Vinduerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>