Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igen, Morgenstunden derude i Huset, da han og Marie
laa i Sengen, længe efter, at de andre var staaet op:
Han huskede saa tydeligt, at han pludselig var
vaagnet ved, at en havde tabt en Træsko paa Gulvet; og
saa havde han hørt Stine sige: Det er dog en farlig
Stylt, Rasmus! Du vaavner jo Børnene! og Rasmus
havde mumlet noget i Skægget og bandet og var gaaet
ud af Stuen. Lidt efter gik Stine ogsaa. Georg havde
hørt hende tage Tøflerne paa ude i Forstuen og
forlade Huset. – Solen havde skinnet ind gennem
Vinduerne, der var blaa og gule og grønne i Glasset ligesom
en Regnbue. Og Georg havde løftet Hovedet lidt og set
sig om i Stuen: henne paa Bordet stod der et Fad
med Mælk og en hankeløs Kop, og saa laa der tre
Løg ovenpaa en Bunke uvaskede Kartofler. Paa et Søm
i Dørkarmen ud til køkkenet hang et Par graablaa
Hvergarns Bukser med en stor gul Lap bagpaa. Og
oppe lige midt i den uredte Seng, som de gamle var
krøbet ud af, laa „Perle“ med Snuden nede mellem
Forpoterne og blinkede til ham med sine smaa, sorte
Pindsvineøjne – – –
Saa havde han pludselig mærket, at der var noget,
der kildede ham paa hans bare Hals. Og da han vendte
sig saa’ han Marie, der laa og lo og var helt hoven i
Ansigtet af Søvn. – – Go’ Dav, Georg! sagde hun
og nikkede. Georg var bleven saa underlig flov ved at
ligge dér ved Siden af hende, men havde dog nikket
igen. – – Saa havde han trukket den ene Arm op
over Dynen. Men da han saa’, at den var nøgen, og
huskede, at han ikke havde Skjorte paa, stak han den
hurtig ned igen. – Saa Du gaar ossensaa med Særk?
havde Marie sagt, – sikken Pi’edreng! – – Georg
var blevet baade vred og forlegen og havde drejet sig
om paa Siden og vendt Ryggen til hende. – – Og
saa laa de en Stund uden at tale. – Er Mo’er gaaet?
havde Marie saa spurgt. – Ja, sagde Georg, skal
vi ikke staa op? – Jo–o, sagde hun. – Men lige i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>