- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
349

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det hang skævt henover Skuldren og ned under det
ene Bryst.

Bertelsen stod aldeles uberørt og støttede sig til sin
Fejekost.

Naa, De har maaske allerede fordum taget
Billedet i Øjesyn? spurgte jeg.

– Ja, sagde Madammen mut, – én ska’ da vel støve
a’ herinde engang imellem.

– Synes De saa ikke, det er Synd at gi’ hende
formange Klæder paa? vedblev jeg.

– Jo–o! det er da vist og sandt! haanlo
Madammen og spilede Hareskaaret ud, – Di sku’ sgu la’
hende stoltesere omkring paa Gaderne, saadan som hun
staar dér!

– Hør, lille Bertelsen, sagde jeg og lagde
blidnende min Haand paa hendes ovenpaa Kosten, –
De har vist haft en temmelig urolig Nat?

Det har jeg, bekræftede Madammen, og hendes
Mundvige trak sig nedad som til Graad, – og det er
Deres Skyld, og det er hendes Skyld, den – –
En ka’ ikke vise sig paa Gaden, uden a’ Folk glor,
li’som én var sluppen ud a’ Tugthuset!

– Ja, det er sgu ikke rart! sagde jeg.

– Og Fruerne, det er da di værste! vedblev hun.

– Det er de altid, Madam Bertelsen! sagde jeg, –
tak De Gud, at De ikke er bleven Frue! – – Hva’
er forresten det for Fruer?

– Aa, det er sgu dem allesammen!

– Lad mig høre Navnene, Bertelsen, saa skal jeg
nok – – – –

– Hi! hva’ vi’ Di gøre? sagde Madammen med
det videst drevne Maal af Ringeagt.

– Ja, lad mig bare høre Navnene! gentog jeg.
Er Fru Stiftsfysikus med?

Hun? den Køvenhavnergaas! næ–i, det er sgu
netop no’et for hende!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free