Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Vil De ikke ha’, jeg skal trække Markisen op?
spurgte jeg – saa kan De bedre se Bøgerne.
– Jo Tak!
– Aa maa jeg? bad Babyen jeg elsker at
trække Markiser op!
Og ud hoppede hun af Døren og havde nær væltet
Bertelsen, der kom med en frisk Kande Kaffe.
– – – –
– Men, Hr. Weis? spurgte Frøken Helga, da den
tredie Kop var skænket rundt, – hvor bliver den lille
Zigøjnerpige af?
– Ja, sagde Gerda, det har jeg ogsaa hele
Tiden villet spørge om, men jeg turde ikke for Mo’er!
Fruerne spidsede Øren og saa’ spændt-forargede ud.
– Hun er her! sagde jeg.
– Er hun her!
– Ja.
– Men du gode Gud, hvor?
– Inde i Sovekammeret.
– Inde i – – – begyndte Fru Hansen.
– Ja, sagde jeg beskeden og genert – jeg vidste
jo ikke, om Damerne vilde se hende.
– Jo naturligvis, sagde Fru C. O. vi er da ved
Gud nysgerrige, kan De forstaa!
Jeg gik hen og lukkede Sovekammerdøren op.
– Værs’god! sagde jeg.
Damerne rakte Hals.
– Nej, det er Dem, der maa komme hér ind! sagde
jeg, – hun er hér inde.
Damerne rejste sig langsomt og kom forsigtig ind i
Værelset.
Jeg havde anbragt Mindros Billede paa Væggen lige
over for Vinduerne og dækket det til med min
Rejseplæd.
– Hvor er hun? spurgte Babyen.
– Hér! sagde jeg og gik hen og trak Plæden bort,
Og der stod Mindro i al sin nøgne Skønhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>