Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Ja, det er, sagde jeg, – de lever allesammen
endnu.
– Osse ham, der døde?
– Ja, „osse“ ham, for det var mig selv!
– Har De taget Gift? spurgte Babyen interesseret.
– Ja, jeg har saamænd, men det var for lidt.
– Men hvorfor dog? hvorfor vilde De dø?
– Naa–aa, jeg var ked af Livet, det bliver man
jo engang imellem.
Fruerne sad og betragtede mig med umaadelige Øjne,
som om de ventede, at jeg pludselig à la Hans
Sataniske Majestæt i Middelalderen skulde fare ud
igennem Kaminen, efterladende mig en ilde Lugt.
Dette gød mig Olie paa Ilden.
– Det var forresten ganske morsomt! sagde jeg, –
jeg laa og drømte de mærkeligste Ting hele Tiden
(her støttede jeg Albuerne mod Bordpladen og lagde
min Hage i de hule Hænder og stirrede over paa
Damerne med et ekstatisk Søvngængerblik. Og saa
begyndte jeg): – „Jeg krøb op ad en smal Stige med et
stort afskaaret Mandfolkelaar under Armen. Jeg kom
op gennem et Hul i Loftet. Der lagde jeg Laaret fra
mig og gav mig til at søge efter min Ven Mygdal.
Jeg saa’ et Visitkort sidde paa en Dør, jeg lukkede
op og gik ind. Det var et stort nøgent Tagkammer.
Langs Væggene stod Sengene, sammentømrede af raa
Brædder og i Flugt med Gulvet, som Sengene i et
Tugthus. Jeg kiggede rundt til disse Senge, men der
var ingen Mennesker i dem. Jeg spurgte: Er ikke min
Ven Mygdal her? Ingen svarede, jeg hørte kun en
undertykt Latter og Fnisen. Og da jeg saa’ nøjere til,
opdagede jeg, at Tæpper og Dyner rundt i Sengene
laa og vred sig af Latter, Tæpperne fniste kun, men
Dynerne var ved at revne af Grin. Saa stod jeg igen
ude paa Loftet. Henne ved Nedgangslugen saa jeg en
Politibetjent staa med det afskaarne Ben i Hænderne.
– Er det Deres Laar? spurgte han. – Ja, sagde jeg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
