Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Naa, men saa er det jo bedst, De taler med
Deres Kone.
– Hun vil jo ikke! Herren kan jo se, at hun er
ikke til at komme nær.
– Nu skal jeg kalde paa hende, sagde jeg, – men
De maa ikke blive hidsig!
– Hidsig! gentog han, – det ligger aldeles ikke
for min Stemme, jeg er det roligste Menneske paa
Jorden!
– Ja, saa kom med mig, sagde jeg.
Og vi gik ud paa Trappegangen.
– Madam! raabte jeg ned i Kælderen, – er De
dernede? Deres Mand vil tale et Øjeblik med Dem.
Ansigtet stod bag ved mig og saa’ frygtelig ud.
– Husk nu, sagde jeg til ham, – bare ikke
hidsig!
Madammen kom langsomt op ad Kældertrappen. Hun
havde væbnet sig med Olsens lille Urtekræmmer, som
hun holdt foran sig paa Armen som et Skjold. Næppe
saa’ Manden hende Ansigt til Ansigt, før han fór forbi
mig og løs paa hende.
– Kom med Sølvskeerne, din Tyvemær! raabte han.
– Om jeg saa skal pines til Verdens Ende, saa
faar Du aldrig de Skeer! sagde Konen med rolig
Værdighed.
– Jeg henter Politiet! skreg han.
– Jeg skal nok svare for mig! sagde hun.
– Kalder De det at være rolig? spurgte jeg
Manden.
– Hvem Satan kan være rolig, naar man ser paa
det Gespenst! sagde han. – Vil Du udlevere
Sølvskeerne, Sofie, eller vil Du ikke?
– Om Du saa sled mig fra hverandre i Stumper og
Stykker, saa faar Du aldrig saameget som en Flis af
de Skeer! bedyrede Konen.
– Godt! sagde han, – godt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
