Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En "Bohéme"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbistrede Ben, saa vilde jeg saamen osse sæl være
kababel til at bande paa, at det var Løgn.
– To og halvfjerds?
– Ja, og i de sidste syv og fyrretyve Aar har jeg
vandret hver eneste Sommer. Jeg døjede jo meget med
min Familie til og begynde med, for spillet, det
har jeg jo altid; men de vilde jo ha’ mig til
Haandværk. Og saa blev jeg da osse Skræder paa den
Kondesjon, at de skulde gi’ mig Kristoffer til Arv og Eje,
– for han har nemlig været Bedstefars før min Tid.
Men da jeg havde faaet ham med Pose og det hele,
saa stak jeg jo rigt’nok a’ fra Mester og spillede til
Dans og Maskerade i Ballen og Føniks, og hvor det
kunde træffe sig. Men saa blev jeg jo osse ked a’ det,
og saa en Sommer begyndte jeg at vandre; og der er
saamen ikke den Krog i Danmarks Rige, uden jeg har
bierfidlet i den, naar jeg da ikke lige netop regner
Bornholm med.
– Men tænker De dog ikke snart paa at holde op?
spurgte jeg.
– Ok jo, det tænker jeg smen paa hvert Efteraar,
naar jeg kommer hjem med „Balder“! Men jeg véd
sgu ikke, hvad det er, for hvert Foraar, naar Træerne
staar og føjter med de grønne Kviste, saa maa vi
herud! – Men nu er det vel bedst, at vi faar et Stykke!
sagde han saa og satte Violinen i Stilling og spillede
en Fædrelandssang: Danmark dejligst Vang og Vænge.
– Véd Herren, hva’ jeg tror? begyndte han saa igen,
– jeg tror, at no’en a’ vi Mennesker, vi har saadan
en Magt indeni vos, som vi ikke sæl kan gøre for; og
den Magt maa vi lystre, ellers faar vi ingen Fred i
Sjælen. Og hva’ kan det nytte, at en anden ta’er til
Ordet og si’er: saadan og saadan skal Du være, og
saadan og saadan skal Du gøre; gu’bevares, der er
naturligvis dem, der kan bli’e det ene li’saagodt som
det andet, men dem er der efter min Mening ikke
mejet ved! og de kan jo sagtens si’e, at jeg skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
