Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det stod tykt med Mennesker omkring os; men Mam-
sen mærkede intet.
– Der er bare én Ting til, sagde han, – bare et
Par Vers – – –
– Jeg har ikke Tid! sagde jeg og trippede.
– Her er det! vedblev Digteren og holdt mig fast
ved et Knaphul. – Det er, efter at Arnold er kommen
lidt til Kræfter efter sine Saar. Faderen har givet sit
Samtykke. Arnold og Leonore sidder paa Svalen og ser
ud over Landskabet:
LEONORE
Saa drømte jeg en sælsom Drøm, min Arnold. –
Jorden sig aabned, og af Dybet steg
en mangefarvet Snog med Skæl af Sølv.
Den rulled sig for mine Fødder hen:
og af dens Gab udvoksed højt mod Himlen
et herligt Rosentræ med tvende Knopper.
ARNOLD
mat.
En sælsom Drøm!
LEONORE
Da lød en Røst som Klang af fjerne Harper:
Bryd Blomsten Leonore! sagde den,
thi trofast Elskov lønner Himlen selv,
og er man én Gang død, er det for stedse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
