Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Kupéen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Saa gør ’et ikke, si’er jeg, saa gør ’et aldrig!
– Naa-aa – – –
– Ja jeg si’er ’et bare end’ engang: gør ’et aldrig,
si’er jeg! for ingen Mennesker véd, hvad de gaar ind
til i Ægtestanden! ingen dødelig véd det! Hun kan
være nok saa blødmulet og klejn, før Præsten har
slaaet Korsets Tegn oppe ved Alteret, er hun først
bleven alene med Gemalen, saa ta’r hun sgu
Bælgvanterne a’, og saa sidder Kløerne dér nok saa nydeligt
paa Rad fem paa hver Finger, og saa regner jeg endda
ikke Tæerne med!
- Fem paa hver Haand! indvendte jeg.
- Fem paa hver Haand, ja naturligvis! Sa’e jeg
fem paa hver Finger? ja man snakker jo sommetider
over sig! – – Næ, men De maa nu ikke tro, unge
Herre, at fordi De hører til de højere Klasser, at De a’
den Grund slipper gesvindtere fra det end som vi
andre! et Kvindfolk er et Kvindfolk, hva’ enten hun saa
skrider rundt i Silke eller Vammel! tro De paa det!
Aa Gu’ bevares ja, jeg har saamænd personlig kendt
de fineste Herregaardsfruer, der lurendrejede deres Mand,
saa Sveden rendte ned a’ ham, og de kørte endda
baade med Kusk og Tjener og fire Heste baade paa
Besøgelse og i Kirke! Og hvis jeg maa tale rent ud
uden at fornærme Dem, saa vil jeg frit hen være saa
dristig at paastaa, at de fine er de værste paa det
Omraade! for ser De, déroppe i de Klasser er der no’et,
de kalder „Kærlighed“ og „Elskov“ og saadan no’et
med no’et paa, som vi simplere Folk ikke kender til
nede hos vos; for naar vi ta’er en Kone, saa er ’et
for at faa et Fruentimmer i Huset til at gøre dit og dat,
som et Mandfolk ikke har Haandlav til! men naar de
gifter dem, saa er ’et for at Kvinden, hun kan sidde
paa Stas og brodere Morgensko og Tøfler og disse
hersens Slomrepuder i Sofaerne. Men se det bli’er jo
kedeligt i Længden, forstaar De, begribeligvis kan De
nok tænke, for hvorfor Fanden skal ikke Fruentimmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
