Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - "En Ditlevsen"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heller ikke her og æder Krakmandler alene ved fem
Lys! ... Hvornaar er han kommen? spurgte jeg,
henvendt til Døren.
– Han er kommen med Gedsertoget i Aften. Det
var noget om Deres Broder.
– Om min Broder! ... Lad nu være og sid der
og grin, Laura! jeg kan ikke forstaa, hvad Mennesket
siger! ... Min Broder?
– Ja. Deres Broder fra Tyskland. Han er nok med.
– Hvad er det, De siger, Mand! er han med?
– Ja; men det sagde Ditlevsen, at jeg ikke maatte
sige.
– Hør, Laura, jeg maa derhen! ... Vil De hilse
Hr. Ditlevsen og sige, at jeg skal straks komme!
– Jovel ... Godnat!
– Godnat!
– – – –
– Har Du en Broder i Tyskland? spurgte Laura,
da Manden var gaaet.
– Javel har jeg saa. Men jeg kan ikke forstaa ...
Jeg havde Brev fra ham fra Libau i Onsdags ... Naa-men
jeg maa jo hen paa Trehjorter! Du kan godt blive
her saalænge.
– Nej, det tør jeg ikke! jeg tør ikke være her
alene! Sæt din Broder var kommen no’et til!
– Kommen til? hvad er det for noget Snak! hvad
skulde han være kommet til? sagde jeg, for
sommetider kan jeg ogsaa blive arrig paa de Fruentimmer,
naar de kommer med deres Vrøvl. – Naa, ja, saa maa
Du tage dit Overtøj paa, saa følges vi ned ad Gaden.
– Det var kedeligt; nu ha’de vi det saa rart!
sukkede Laura.
– Ja–a, sagde jeg, – men skynd Dig bare lidt.
Vi tog nu begge Tøjet paa, og Laura puttede en
Haandfuld Rrakmandler i Lommen og pustede
Lysene ud.
Og saa gik vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
