Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
OMVENDELSE
Huset stod øde og tomt med mørke Skodder for alle
Vinduer. Haven laa forsømt med Ukrudt og Græs
paa alle Gange, og Blomster og Buske groede, som
de bedst kunde; thi hun var død, og han var rejst bort
for at glemme.
– – – –
Aften efter Aften havde de siddet i den lille Sofa i
Kabinettet, medens Stilheden sænkede sig ned over
den mørke ensomme Sidevej, hvor de smaa hyggelige
Villaer laa som Bikuber i Ly af Træer og Hække.
Nu og da lød en Fodgængers knirkende Trin i Vejens
Grus. Men de hørte det ikke, de to derinde, de
vedblev at tale. Han berettede og hun lyttede og faldt
imellemstunder ind med et Spørgsmaal. Gardinerne havde
de trukket for, og henne i Kaminen opførte Ilden sin
sælsomme mystiske Leg.
– – – –
Han fortalte hende om Livet derude i den store
Verden. Fortalte hende om de nye Tanker, de nye
Følelser og Stemninger, der som en befriende og lutrende
Strøm skyllede hen over Lande og Folk og uden
Skaansel væltede og sønderbrød alt, hvad der skulde væltes
og sønderbrydes. Thi skiftende Tider fordrer skiftende
Livssyn, sagde han.
Først var hun bleven bange, og som et mørkerædt
Barn havde hun gemt sig ind ved hans Bryst og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
