Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elskede han hende for højt til med Vold at ville
paatvinge hende et Tankesæt, der syntes at ligge hende
saa fjernt og at være hende saa fremmed. Og han tav
og besluttede at vente.
– – – –
Men nu var det, som hun instinktmæssig anede, hvad
der foregik i ham! anede den Smerte, hendes Modstand
voldte. Og med et kærligt Barns hele dybtfølte Anger
over en formodet Brøde bad hun ham om Tilgivelse
og Overbærenhed: Det var hende saa nyt, saa uhørt
nyt, alt det, han meldte om! Men han skulde blot vise
lidt Taalmodighed, saa skulde hun nok lære at forstaa
ham!
– – – –
Og han begyndte paa ny i de stille Timer, naar
Mørket faldt paa og Skæret fra Kaminen dansede sin
Lygtemandsdans, at tale til hende om, hvad der fyldte
hans Sjæl med Begejstring og Tro. Rolig og nøgtern
tog han fat i Frygt for at støde hende fra sig. Men
senere, da Emnet ligesom tog Magten over ham, flød
Ordene djærvt og veltalende fra hans Læber. Og
ivrigere og ivrigere lyttede hun til, og hyppigere og
hyppigere spurgte hun. Det var, som om hun stræbte at
bringe sin Evne til at forstaa ham i Højde med sin
Vilje til at tækkes ham. Og lidt efter lidt lykkedes det
hende at hilde baade sig selv og ham i en fast Tro
paa, at det gamle i hende var dødet for bestandig,
medens det ny kraftigt spirede frem til Blomstring og
Liv.
Men saa var det, hun en Nat blev betænkelig syg.
Lægen sagde, at det var Nervesvækkelse, medfødte
Dispositioner, som nu gjorde deres Ret gældende.
Hun lo og mente, at han overdrev.
Men snart grebes hun af en stadig voksende Uro.
Intet Øjeblik turde hun være ene, og naar Manden kom
hjem, traf han hende opløst i Taarer: Han maatte ikke
forlade hende! hun plagedes af de forfærdeligste Syner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>