- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
110

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Af et Brev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Broder i Jylland. Heri forklarede Vilhelm, at hans
Læge havde sagt ham, at der var ikke Spor af Haab
om, at han kunde blive helbredet for den Sygdom, han
led af. Derfor havde han besluttet hellere nu straks at
gøre Ende paa sit Liv end i Aaringer at slæbe sig
igennem en Tilværelse, der kun kunde blive en Byrde
for ham selv og andre – mest for ham selv.

Det kunde altsaa anses for hævet over enhver Tvivl,
at her forelaa et Selvmord.

Kun var der den lille Omstændighed, at vor
Værtinde troede at kende Vaabenet, han havde benyttet, og
paastod, at det tilhørte mig.

Du husker, at Bladene tog fat paa Historien, at
Familien forlangte en Undersøgelse, og at jeg kom i
Forhør og vedkendte mig Revolveren. Men da jeg ved
forskellige Vidners Udsagn godtgjorde, at jeg var taget
med Morgentoget til Klampenborg 9,20, og først var
vendt hjem om Aftenen med Toget 11,35, slog man
fast, at Vilhelm maatte have taget Revolveren inde i
mit Værelse, hvor den altid laa ladt paa et Bord henne
ved Vinduet. Og at han derpaa havde klædt sig af,
var gaaet i Seng og havde skudt sig. Men først havde
han trukket Dynen op over sig for at dæmpe Lyden af
Knaldet.

Alt dette saa’ jo ogsaa yderst rimeligt ud. Og det
vil derfor baade forbavse og forfærde Dig, naar Du
hører, at det ikke destomindre er mig, der har dræbt
ham.

Dermed forholder det sig saaledes:

Nogen Tid efter at Lægen havde afgivet sit Skøn
over Vilhelms Sygdom, kom jeg en Aften hjem fra
Teatret. Vilhelm kaldte paa mig inde fra sit Værelse,
og jeg gik derind. Spritkedlen stod paa Bordet og
kogte, og vi lavede os hver en Toddy, tændte vore
Piber og satte os til at passiare som saa ofte før. Jeg
fortalte ham om Stykket, jeg havde set og om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free