Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Af et Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beviste mig Nødvendigheden af dette Skridt, og
dersom han virkelig var af en saadan Beskaffenhed, at
han ikke selv turde eller kunde dræbe sig, saa vilde
jeg hjælpe ham. Forudsat, at jeg fik den fuldeste
Garanti for, at der ingen Ubehageligheder vilde flyde deraf
for mig.
Vilhelm sad igen et Par Minutter og stirrede ned for
sig. Saa sagde han stille og ligesom lidt forlegen:
Jeg er en Mand af en saadan Beskaffenhed,
Niels! ... Jeg er bange for de sidste Øjeblikke, de
sidste forfærdelige Sekunder. – – Jeg har anstillet en
Generalprøve, men det gik ikke; jeg rystede paa
Haanden. Og lemlæste mig selv har jeg ingen Lyst til!
Saa hvis Du ikke vil hjælpe mig, maa jeg se at finde
en anden ... Jeg har været hos Doktoren, ser Du!
Jeg har nemlig i de sidste Par Maaneder følt
Kræfterne svinde mere og mere, og derfor vilde jeg ha’
fuld Klarhed paa Tingene. Jeg ha’de jo nok en Anelse,
men jeg vilde ha’ Vished. Du ved, at tre af mine
Søskende er døde af samme Sygdom, som jeg lider af,
og omtrent i samme Alder, som jeg nu er i. – –
Derfor gik jeg til Doktoren. Og da han havde
undersøgt mig – det varede næsten en Time – bad jeg
ham om ren Besked. Og den fik jeg: Dersom jeg
straks vilde lægge mig til Sengs, sagde han, og
underkaste mig den omhyggeligste Pleje, vilde jeg maaske
kunne leve et Aarstid eller to endnu. Men jeg vilde
blive mere og mere hjælpeløs, et rent Bytte for mine
Omgivelser. Og tilsidst vilde jeg dø som et lallende
Barn, der ikke engang har Evne til at røgte sin egen
Renlighed ..... Det er især denne gradvise Døenhen,
der er mig saa modbydelig at tænke paa! vedblev han
og virrede nervøst med Hovedet. – Dér gaar den kære
Familie og hænger oven én og klynker og klager og
smaaskændes om dit og dat og har ikke Forstand nok
til at indse, at man helst vil dø i Fred! – Jeg saa’
det jo med min Broder! Og maaske faar de én til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
