Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Sælhunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bagpoterne, svingede den et Par Gange rundt i Luften og
slyngede den derpaa en halv Snes Alen ud i Vandet.
– Nu kan Kresten jo hente ham, om han lyster!
sagde han, – for nu har han da ikke no’et a’ vores
andres, som han kan spolere ved sine Suspensorier!
Og saa vinkede han med Hovedet ad Kammeraterne.
Og de fulgte ham alle hen ad Kalkbakken til,
langsomt, tavse og med bøjede Hoveder.
Mandskabet fra Skovgaardene stod et Øjeblik
tvivlraadige og saa’ efter dem. Men saa lagde de ganske
stille Skyderne over Skuldrene og listede af Sted den
modsatte Vej.
Og nu var kun Kresten og jeg alene tilbage paa
Valpladsen. Han stod med sit Uhr i Haanden og jeg
med min Revolver og min Solskærm.
Og da jeg lidt flov og nedtrykt skævede ud over
Havet, syntes jeg ganske bestemt, at jeg saa
Sælhunden stikke Hovedet op af Vandet og grine af os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
