Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Et Eksperiment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lidt Spøg med Dig, og det er stygt gjort af mig, det
véd jeg godt.
Men hun hørte slet ikke, hvad jeg sagde. Hun gik
og saa’ ned i Jorden, og jeg maatte støtte hende.
Det var, som hun paa én Gang var blevet umaadelig
træt.
– Er vi ikke snart hjemme? spurgte hun uden at
se op.
– Vil Du ikke sidde lidt ned? her er en Bænk,
sagde jeg.
– Nej, ikke sidde ned, mumlede hun, – saa falder
jeg straks i Søvn. For jeg skal sige Dig, Gustav, jeg
er ikke rigtig rask.
Vi var nu naaet frem til Hjørnet af den Gade, hvor
hun boede. Hun standsede akkurat ud for det Træ,
hvor vi altid plejede at sige Farvel til hinanden.
– Marie, sagde jeg, – Marie! Og jeg kunde
ikke frigøre mig for den Tanke, at hun spillede lidt
Komedie.
– Ja, sagde hun irriteret, – Du behøver ikke at
raabe saa højt.
– Lille Marie, Du forstaar vel nok, at det var Spøg
det hele?
Men hun stod foran mig uden at høre, hvad jeg
sagde.
Huset laa lige paa Hjørnet. Det var et af de smaa
„Lotterihuse“ med Have foran ude ved Østerbro.
– Gaa nu! sagde hun utaalmodig, – der er Lys,
Fa’er sidder og venter.
– Jamen, skal jeg ikke – – – begyndte jeg.
– Jeg kan godt selv, det plejer jeg jo altid.
– God Nat da, min lille! sagde jeg saa, – vi ses
altsaa i Morgen Aften?
– God Nat, mumlede hun og vendte sig for at gaa.
– Skal jeg ikke ha’ et Kys? spurgte jeg
sentimentalt.
– Jo, det er sandt! sagde hun og vendte sig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
