Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Det svage Køn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DET SVAGE KØN
Her er Paulsens Værelse, sagde Inspektøren. – Værsgod,
vil Herren og Fruen træde ind!
Han aabnede Døren, og de to Besøgende tittede
først forsigtig ind i Værelset og traadte saa over
Tærskelen, hun først og saa hendes Mand og til Slut
Inspektøren.
Herren og Fruen var hvidhaarede. Han var tarvelig,
næsten sjofelt paaklædt, og optraadte tavs, bukkende
og høfligfaaret. Hun var udstyret med en presset
Fløjelskaabe, Hat med Fjer og Blomster, Silkeparaply og
Handsker. Hans Ansigt var askegraat og stift med lange,
afblegede Whiskers. Hun var buttet og rødmosset og
bevægelig.
De standsede lige indenfor Døren, og Fruen saa’ sig
nysgerrig omkring:
Værelset var møbleret med tunge, massive,
gammeldags Møbler. Henne i et Hjørne laa Paulsen i en
mægtig Mahognitræs-Seng med mange Dyner og sov. Hans
store krogede Næse ragede højt frem over hans
indfaldne Kinder, hvor graa Skægstubbe saa’ ud som
Smuds. Hans Haar hang ham ned i Panden, svedigt og
i Tjavser; og hans Mund stod halvt aaben, saa man
kunde se hans tandløse Gummer.
– Hvor han dog har tabt sig, Fatter! sagde den
gamle Frue og trak sin Mand i Frakkeærmet.
– Ja–a, han har skam tabt sig, Mo’er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
