Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes talte de gamle Kvinder paa gamle Kvinders
Vis.
Man kaldte ham Pestinak-Lars paa Grund af hans
Haandtering. Og det var Clarisse Slentens, der havde
givet ham Navnet en Aften for femogtyve Aar siden
paa et Skovbal, da han gik rundt med Hænderne i
Lommen paa Stumpjakken ligesom en anden Junker og
ikke vilde danse med Pigerne.
– – – –
Da Jægermesteren døde, var der megen Snak paa
Egnen om, hvad Enken nu vilde gøre. Om hun vilde
sælge, eller hun vilde blive. Men hun gjorde ingen af
Delene. Hun fik en Fætter af sig til at bestyre
Gaarden og rejste selv til Hovedstaden med Datteren, der
den Gang var fjorten et halvt Aar.
Men saa var der det, der fik Folk til at stikke
Hovederne sammen og blinke og sige, at nu var den jo
tydelig nok: Haven og Parken skulde Fætteren ikke
have den mindste Smule at sige over, dér skulde Lars
regere. Han fik et Par Heste til sin Raadighed, og
Mandskab til at hjælpe sig skulde han selv sørge for.
Og saa skulde han aflægge Regnskab for Fruen, naar
hun om Sommeren opholdt sig paa Gaarden.
Fætteren, fortalte man, havde gjort alt, hvad der stod
i hans Magt, for at hindre en saadan Ordning; men
Fruen havde staaet ved sit, og derved var det blevet.
Hun havde først haft en Samtale med Pestinak-Lars
inde paa Jægermesterens Kontor, og baade Jomfruen og
Stuepigen svor paa, at de havde hørt hende true og
bede derinde. Og to Dage efter var hun rejst bort med
Datteren. Men Lars havde faaet skriftlig Sikkerhed for,
at han skulde blive paa Gaarden saalænge han levede,
og passe Haven saalænge han havde Kræfter dertil.
Det Løfte havde hun givet sin afdøde Mand, stod der.
Og det var paalideligt nok, det med Papiret, for
Lars havde flere Gange vist det baade til Skov-Anders
og til Bestyreren og til Degnen oppe fra Uglemose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
