- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
184

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dorthe og Maren si’er jo ganske rolig, at de ha’de ingen
Æbler ta’et; men Clarisse ta’er paa Vej og skriger op
om, at hun vil melde mig til Herredsfogden, og at hun
tog de andre Koner til Vidne paa min Mund, og saa
vidste jeg jo Besked.

– Ja, det er sgu sikkert nok, det! nikkede Anders
igen.

– Jo, og saa sa’e jeg jo til hende, at hvis hun
ikke kom frem med Æblerne godvillig, saa klædte jeg
hende a’ til Særken, for sæl a’ hitte dem.

– Naa! sagde Skov-Anders oprømt, han var saa
sjæleglad over, at Pestinak-Lars havde faaet Munden
paa Gled.

– Men Clarisse hun bandte og skældte og
endevendte sine Lommer og Madkurv for at vise mig, at
hun ha’de ingen Æbler taget. Men jeg blev jo staaende
ved mit, at hvis hun ikke gik til Bekendelse, saa vilde
jeg selv undersøge hende.

– Naa! sagde den gamle igen.

– Jo, saa begyndte hun da endelig a’ græde og
forsikre, at jeg maatte ikke gøre hende evig ulykkelig
og saadanno’et; og hvis jeg vilde gaa lidt ind i
Drivhuset, saa skulde hun komme frem med Æblerne. Men
jeg lod mig jo ikke dopere ... (Nej, det er en vis
Vej! nikkede Anders) ... saa jeg sa’e til de andre
Koner, at nu kunde de gaa hjem; men Clarisse skulde
følge med herind i Stuen. Hun hylede og græd jo,
men med maatte hun ... (Ja vel saa, hi!) ... Og da
vi saa var kommen herind, saa si’er jeg: Nu gaar jeg
her udenfor, saa kan Du imidlertid lette Dig for
Æblerne.

– Hi, hi! grinte den gamle og tog en Mundfuld af
sit Glas. Han glemte rent at klinke med Lars.

– Og lidt efter kom jo Clarisse listende ud i
Døren, fortsatte Gartneren, – og si’er, at nu er hun
færdig. Og da jeg saa kommer ind i Stuen, ligger der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free