Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa ha’de hun jo ikke arvet det hele. Men det var
saamen osse ligemeget; hvor jeg viste mig her i Haven,
saa passede hun mig op, baade ovre i Drivhusene og
her ved Pavillonen ... – Ja, Fruentimmerne ka’ sgu
stundom være forlejne nok! mente Anders. – Men rørte
Du hende da aldrig?
– Jo–o, nikkede Gartneren, – saa var det jo det
Efteraar, at Jægermesteren laa syg, at jeg en
Eftermiddag gik hernede og rev Blade sammen. Jeg ha’de
smidt Frakken, for det var da varmt nok. Saa kommer
hun jo spadserende inde fra Skoven med Polluks, og
da hun ser mig, gaar hun lige hen og stiller sig ved
Siden a’ mig: De har det nok med Varme, Lavs, spør’
hun saa; og jeg si’er begribeligvis ja, for varmt var
’et. Og saa ser hun igen paa mig med disse hersens
Øjne og lægger sin ene Haand paa min Arm helt oppe
paa det tykke: Er De da ikke bange for at bli’e
forkølet? si’er hun saa. Jeg ryster bare paa Hovedet. Nej,
De er jo osse en rigtig Kraftka’l, si’er hun og trykker
sine Fingre ind i min Arm, saa det næsten gjorde
ondt. Men saa kunde jeg ikke styre mig længer!
vedblev Lars og hans Stemme rystede, – jeg smider
Riven og slaar begge mine Arme omkring hende og
kyssede hende.
– Naa, naa! sagde den gamle, der nu var
lysvaagen, – Skreg hun saa?
– Næi, hun saa’ bare forskrækket omkring sig, og
saa sa’e hun: Pas dog paa, Mand! og jeg stod og
bævrede over hele Kroppen. Men saa kom hun til mig
igen, helt hen, og sa’e ganske rolig: Vil De komme
her ned i Pavillonen i Aften Klokken ti, jeg vil gerne
tale med Dem? ... Og saa gik hun og Polluks op ad
Hovedbygningen til.
– Hi! blinkede Anders og tog en Slurk af sit Glas,
– mødtes I saa! spurgte han og drejede Hovedet og
saa opmærksomt op og ned ad den gamle Pavillon,
som om det var første Gang han tog den i Øjesyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
