- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
214

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Livsglæde II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omvunden med Havre-, Byg-, Hvede- eg Rugaks. Men Lys
kunde der ikke være i Kronen, da Loftet var for lavt.

Under Vinduerne paa hver Side af Stuen stod et
Bord, et stort til højre og et mindre til venstre. Som
Duge var benyttet nyvaskede Sengelagen.

Marthe, det var Husets Datter, og Johanne, Tjenestepigen,
fløj ud og ind fra Køkkenet og „stillede frem“.

Marthe, der tjente paa en stor Gaard mange Mile
borte, havde for Resten først faaet Lov at komme hjem,
efter at Sofie havde sendt følgende Brev til hendes
Madmoder:

                         Tutiput Laegaard, den 24. September 1894.

                 Fru Winge.

Unskjyl at jeg Skriver til dem det er i Anledning af
at Marthe Har Skriven Hjem at hun ikke kan kom
Hjem til vort Høstgilde den 28. September, der for
beder jeg dem paa Hendes Vegne om at hun mote faa
lov at rejse i 3 Dage Ringere kan hun ikke gøre det
Hun skal da Reise Fredag Morgen om Hun skal kom
tilig nok.

Jeg hober at di er saa Venlig at lade bende Reise
jeg vil da og hobe at di er Saa god at lade Hende
faa en 5 kroner af Hendes løn og Rejse for uden
Penge kan hun ikke Reise her er jaa l4–15 Mil Her
Til Vi ville blive meget kjed af det om Marthe bliver
det negtet at Reise Hun er det eneste Barn

                 nu Agter jeg deres Villighed

                         Ærbødigst tegener
                                 jeg mig

                                         Sofie Kanstrup,
                                         Marthes Moder.

Marthe fik naturligvis straks Lov at rejse. Hun var
kommen til Tutiput Fredag Nat Klokken to. Ole havde
været derude med Fjedervognen for at hente hende,
skønt Gaarden kun laa en god Fjerdingvej fra Byen.
Og saa glad var han over Besøget, at han beredvillig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free