Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Livsglæde II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skomager Hansen gik ogsaa under Navnet: Humlebien,
paa Grund af denne Summen: hudd, hudd!
Goddag, Hansen! ... Goddag Rasmussen! ... Goddag,
Baldrian!
Ole gik rundt og stak paa Næven og hjalp Madammer
og Børn ned.
Snedker Baldrian var Kusk. Han sad stiv i høj Silkehat
og sorte Handsker, som om han kørte med Lig.
Han var Afholdsmand.
Søren Gaardskarl kom galopperende i Søndagstøjet og
tog sig af Hestene. Først da steg Baldrian ned fra
Bukken.
– Værsgod aa gaa indenfor, sagde Ole til
Mandfolkene, – værsgod dov!
Damerne lod han skøtte sig selv.
– Dejligt Vejr, sagde Skomager Hansen og gned
sig i Hænderne, – prægtig Aarstid, hudd, hudd!
hverken for kold eller for varm.
Nu kom Vogn efter Vogn rullende ind gennem
Porten. Og der kom Gæster til Fods. Parvis eller i
Klynger kom de vandrende fra alle Kanter over Mark og
Sti. Alle var de i Kisteklæderne, og alle havde de
glade, forventningsfulde Ansigter og Maver.
Men Landvæsenselev Benediktsen fra Skaftegaarden
kom ridende med Sporer.
Ole stod i Gaarden og bød bogstavelig Velkommen
med begge Hænder.
– Her kommer nok Godtfolk til Huse i Dag! sagde
Sogneraadsformanden, den tykke Rasmus Nielsen. –
Jaja, Høsten har osse vaaren god nok!
– Men Priserne er sløje! peb en lille, bleg Bondemand
med et strikket Tørklæde svøbt femten Gange
om Halsen.
– Det er di, Mads Persen; men det ha’de da
vaaren værre, om Kornet ossensaa hade vaaren sløjt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
