Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Livsglæde VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VI
Klokken slaar tolv. Rundt om i Stuens Hjørner
sidder de ældste Bønder og blunder. De havde mest Lyst
til at komme hjem, men vil dog nok have Punsen og
Æbleskive1ne med. Ogsaa Snedker Baldrian er falden i
Søvn. Han sidder stiv og stram op ad Kakkelovnen
med et Ansigt blegt og alvorligt som en Votivtavle.
Landvæsenseleven fra Skaftegaarden kom farende ind.
– Hvor er Frøken Kanstrup? Det er Sekstur!
– Frøken? sagde Rasmus Nielsen, – Frøken?
Kalder han hende Frøken? ... Jeg spiller ikke
mere!
– Aa, Sludder, Rasmus! Du er da osse rent
krakilsk!
– Sa’e han kanske ikke Frøken, hva’?
– Jo, Gu’ sa’ han Frøken, men hva’ rager det
Dig?
– Hun er ikke mere Frøken end som min den
gamle So.
– Næ, vel saa! Men stik nu bare det Es!
– Se, det er en Frøken! sagde han.
– Hun er s’gu heller ikke a’ di ægte! sagde Ole
og stak over med Trumfkonge.
– Nu ska’ da Satan flytte og føre ...
Ole klukkede og strøg Pengene til sig. Han sad i
Held. Han havde vundet over en Krone ...
Eleven var faret ud og havde fundet Marthe i
Køkkenet, hvor hun stod og hjalp Sofie med at drysse
Melis paa Æbleskiverne.
– Det er Sekstur! raabte han. – Det er Sekstur!
Marthe svarede ved at kaste ham en Skefuld Sukker
i Ansigtet.
– Nu er Di sokkersød, Benediktsen! lo hun.
– Jamen, kom nu!
– Nej, jeg hjælper Mo’r!
– Maa hun ikke nok gaa med, Madam Kanstrup!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
