- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
238

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Glade Jul, dejlige Jul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Hvor gammel?

– Halvfjerdsindstyve! grinede hun.

– Halv ... gentog jeg, og der fór en Gysen
igennem mig – halvfjerdsindstyve, den første Jannar?

– Ja ...

– Klokken ... Klokken tolv præcis?

– Ja, ja! nikkede hun ivrig; og Kysen gled bort,
og jeg saa’ et Mandfolkeansigt med en Pen i Munden
og en stor kroget Næse.

Jeg skreg himmelhøjt og rev mig løs. Men
Mandfolket fik igen fat i mig; og vi sloges.

– Jeg skal lære Dig! skreg han og dunkede mig i
Hovedet med sine Knokkelfingre. – Jeg skal lære Dig!

Men jeg greb ham om Livet og spændte Ben for
ham. Og vi tumlede begge i Grøften. Jeg underst. Og
jeg mærkede, hvorledes den kolde Sne lagde sig
omkring min Krop. Jeg slog fra mig; men han trykkede
mit Ansigt ned i Sneen, saa jeg var ved at kvæles. Da
samlede jeg mine sidste Kræfter og skreg hæst og fortvivlet:

– Isaksen, Isaksen, De skal nok faa Deres Penge!

Da forsvandt han. Og jeg rejste mig over Ende og
gned mine Øjne og tørrede det vaade af mit Ansigt.

Og foran min Seng stod Juristen med et tomt
Vandglas i Haanden.

– Den er nok højbenet! sagde han.

– Er det Dig? spurgte jeg.

– Gu’ er det mig, ja! ... Hva’ Fanden, har Du
Knævarmerne paa i Sengen? Nu kan man da se, at Du
er glad for dem!

– Vi drak nok .. drak nok ... noget i Aftes?

– Det gjorde vi nok! ... Og Du vandt i L’hombre!

– Gjorde jeg? spurgte jeg lysvaagen. – Hvor meget?

– Halvfjerds ...

– Kroner?

– Næ, næ; Øre, gamle Dreng, Øre! sagde Juristen,
vendte Hovedet bort og gik ud af Soveværelset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free