Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slipset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han er bare en ganske simpel Arbejdsmand, der har
gaaet paa Kommuneskolen og der lærer de jo ikke
andet end Religion og Danmarkshistorie og den Slags,
ikke hverken Fysik eller Naturlære, som man har til
Præliminæreksamen. Den Klasse Mennesker er saa
overtroiske!
– Se, nu er det næsten helt lyst udenfor, Paul.
– Ja–a, nikkede Paul og saa’ glad smilende hen
mod Vinduet, hvor Dagslyset skinnede ind langs begge
Sider at det nedrullede Gardin. – Naa, men saa var
det jo, da vi skulde gaa hjem om Aftenen, saa véd
jeg ikke rigtig, hvordan det kom; men Nikolaj sagde
da, at jeg turde ikke tage en af Sløjferne, der sad paa
Damens Kjole, og gaa med i Lommen i tre Dage. Men
jeg bad ham jo rende og hoppe! hæ, troede han, at
jeg var bange! Hvis han vilde gi’ mig seks Cigarer til
halvtreds, saa skulde jeg tage en af Sløjferne og møde
med den som Slips til hans Fødselsdag!
– Og det gjorde Du?
– Ja, hva’ Fanden! man er da ingen Pi’epatte ...
Nikolaj blev staaende oven for Trappen, mens jeg gik
ned og lettede Laaget paa Kisten og rev en Sløjfe af
... Hæ, det manglede bare.
Lyset voksede mere og mere i Værelset, og Pauls
Mod voksede med det. Han laa nu lunt og hyggeligt
i Sengen og snakkede frejdigt løs, som om der aldrig
var noget, der havde heddet Mørke.
– Og det var den, Maren syede et Slips af? spurgte
den lille.
– Ja ... begribeligvis!
– Det skulde hun bare ha’ vidst, saa ha’de hun ikke
syet det!
– Nej, det kunde sgu ligne de Fruentimmer!
– Jamen, Paul, Du sagde jo selv i Nat ...
– Aa, Fanden! i Nat! ... Man var vel fuld! Vi
drak godt!
– Vil Du da ikke hen med Sløjfen igen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>