- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
265

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selma Tornhjelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vel nu ud af sine Folder; thi pludselig aabnede
Papiret sig og bredte sig ud til begge Sider.

Og foran mig laa en Haarlok.

Eller den maatte maaske snarere kaldes en Tjavs.
Halvandet Kvarter var den. Den havde været rullet
sammen til en Krølle; og derinde i Papiret havde den
saa ligget og anstrengt sig for at indtage sin naturlige
Stilling à la Kosteris. Jeg maatte le ad mig selv.

– Gud bevares, sagde jeg, – hvad vi Menneskenes
Børn dog i Grunden er for nogle Skrællinger!

Jeg tog Lokken i den ene Ende og holdt den op i
Vejret. Den hang lodret ned som en Pind. Den var
sort, og midt paa var den omvunden med et lyseblaat
Silkebaand.

Jeg strøg ned ad den, den var glat som Silke. Jeg
viklede den om en Finger, den var saa blød, saa blød.
Det var i Grunden noget Sludder, at jeg havde kaldt
den en Tjavs og et Kosteris! Det var en nydelig,
silkeblød Haarlok, var det; ihvorvel den ganske vist ikke
kunde kaldes en Krølle.

Stuen var hyggelig og lun. Den røde Skærm sad
over Lampen. Gardinerne var trukket for ... Jeg stod
der foran Skrivebordet og faldt i Tanker ...

Masser af skønne Kvinder saa’ jeg, men hun var
den mindste og den yndigste ... saa lille og slank og
sorthaaret! Vi sad sammen i Hjørnet under Bregnerne.
Jeg listede hendes Haand ind i min; men hun sad og
saa’ ned til Siden og sagde ingenting. Jeg løftede
ganske stille hendes Fingre op til mine Læber og
kyssede dem. Men hun rørte sig ikke, hun vendte bare
Hovedet endnu mere bort. Jeg lagde min Arm om
hendes Nakke og drejede hendes Ansigt om mod
mit ...

Da, ja jeg véd ikke, hvordan det gik til, men mine
Øjne gled pludselig hen over Skrivebordet og op ad
Væggen, og jeg stirrede lige ind i Ansigtet paa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free