- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
277

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hønseriana

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frem til en Magt i Samfundet, en Stat i Staten, en
Frihedens Hær, der breder sig over alle Lande!
(Jubelkaglen af Styrelsen med Anhang).

Og hvad er det, vi kæmper for, mine Høns? Vi
kæmper for at afryste dette utaalelige Aag, som de
overmodige Haner i Aartusinder har dynget paa vor Nakke.
Men vi vil ikke længere anerkende deres
Supremati!
(Nej! Nej!) Thi kun i Kraft af en
temmelig dubitativ (ved disse to fremmede Ord skelede
Styrelsen af Henrykkelse) meget dubitativ, siger jeg,
Overlegenhed i fysisk Styrke har de hidtil holdt os
nede! Skomager, bliv ved din Læst, er et Ord, de
fortrinsvis ynder, naar det angaar os, og i Kraft af dette
tarvelige Sprikwort, har de stedse søgt at indskrænke
vor Gøren og Laden til Hjemmet alene, til Hygningen
af Reden, til Æglægningen og Opfostringen af
Kyllingerne. At de tillader os at blive Skuespillerinder,
Sangerinder og Balletdanserinder, nævner jeg kun som en
Anklage imod dem, thi denne Tilladelse er kun
dikteret af deres Sanser. De betragter os kun som
Legetøj! Men vi vil ikke længere taale dette
Tyranni
(Nej! Nej! Ned med Hanerne!) thi hvilke
legemlige og aandelige Fortrin besidder i Grunden
disse indbildske Kræ fremfor os? ... (Her galede
Dirigenten paa det kraftigste: han maatte bede den ærede
Taler moderere sig en Smule! Han hørte selv til det
andet Køn og kunde paa ingen Maade lade
Betegnelsen „Kræ” sidde paa sig; det var intet
parlamentarisk Udtryk! – Taleren blev rød i Kammen, og
hendes Stemme dirrede, da hun spidst fortsatte): Det var
aldeles ikke min Hensigt at fornærme den højtærede
Dirigent, og jeg gør ham derfor min Undskyldning!
Samtidig vil jeg mortificere Ordet og ændre det til:
Fjerkræ! (Vanvittige Begejstringskluk fra
Meningsfællerne. Hurra! Bravo! Moster er vittig! –
Kykliky–y! fra Dirigenten: Ro.) Altsaa spørger jeg igen:
Hvilke Fortrin, legemlige eller aandelige, besidder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free