- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
280

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hønseriana

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vor ærede Dirigent, listende frem. (Den er god!
Hurra–a! Hys, lad os høre videre!) Og de skyndte sig
at dække Hullet til og gik saa hver sin Vej ind i
Gaarden. (Ha–ha–a!) Jeg var naturligvis meget
nysgerrig (Natyrlig! Det har vi hørt!) og løb hen og
kradsede Halmen væk fra Hullet, og der fandt jeg en
Rede med to Snese Æg i! (Hurra! Kykkeliky–y! To
Snese! Leve Moster Perlegraa! Vorder frugtbare og
mangfoldige! Det var den stiveste! Hy–it! Leve
Dirigenten! Ned med Madam Meyer!)

Der blev et forfærdeligt Røre i Forsamlingen: man
raabte og skreg i Næbet paa hinanden, Hanerne galede,
Hønsene kaglede, og Dirigenten, hvem det under
Frøkenens Afsløring efter megen Besvær var lykkedes at
komme til at staa paa ét Ben for at imponere Rakket,
faldt igen ned paa to.

Moster Meyer selv havde faaet et af sine gamle
Urolighedsanfald: hun trippede paa Fødderne og vippede
med Vingerne og klippede med Øjnene og indgød sine
Disciple alvorlig Bekymring.

Men pludselig var der en af Styrelsen, der gik lige
ind paa Brystet af den lille Frøken Hvid, som endnu
stod med Vingerne presset tæt ind til Kroppen:

– De har jo intet Bevis! raabte hun med
flammende Øjne og funklende Kam, – De har jo intet
Bevis! Det kan jo have været en anden Høne! De kan
jo have set fejl!

Da opløftede Frøkenen som besværgende sine
Vinger mod Himlen; og frem under dem, ned over
Forsamlingens Hoveder, dalede en Regn af perlegraa og
rødbrune Dunfjer i sød Forening!

– Disse har min Forlovede og jeg pillet op i
Reden! sagde hun stille, – og Æggene var spraaede, der
var Kyllinger i dem!

Virkningen af denne Meddelelse var uhyre.

Et Sejrsgal og et Klagekagl bruste hen over
Gaardspladsen, thi Fjerene stammede umiskendeligen fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free