Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Nytaarsvisit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde ladet den blive staaende paa Klem. Jeg tog det
som en Invitation, tøvede ikke et Øjeblik, men lukkede
den helt op og steg ned, idet jeg forsigtig trak Døren
til efter mig.
Fem Skridt tror jeg, at jeg steg ned. Der stod et
Bord midt i Kahytten samt en Stol. Midt paa Bordet
sad tre hvide Mus og gnavede af en Tvebak. Nede
paa Gulvet ved det ene Bordben stod en fjerde paa
Bagbenene og bestræbte sig forgæves for at kravle op.
Det var den samme lille Gavstrik, der havde blinket til
mig oppe paa Dækket; jeg kendte den paa Øjnene.
Jeg bøjede mig ned og greb den forsigtig mellem to
Fingre og satte den op paa Bordet (det var en
Damemus), hvor den øjeblikkelig gav sig i Lag med
Tvebakken.
– Allerkæreste lille Dame! sagde jeg og strøg
hende ned ad den hvide Ryg med min Guldbrand. Og
hun vendte Snuden op mod mig og smilede ... og
kløede saa løs paa Tvebakken igen.
Solen skinnede ind gennem Koøjet til venstre, og
Straalerne spillede hen over Bordet og Musene. Der
saa’ i den Grad hyggeligt ud dernede, at jeg
besluttede at slaa mig lidt til Ro. Der var ganske lunt, Ilden
i Kakkelovnen maatte først nylig være gaaet ud.
Jeg saa’ mig om: Henne paa Væggen hang der et
Spejl, og foran det stod der paa en Hylde en
Lertallerken med Vand i og med haarblandet Sæbe paa
Kanterne. Skilderier hang der. Navnlig var der et, som
tiltalte mig. Det forestillede to halvfulde Matroser, der
Arm i Arm konverserede en lyserød Skønhed, der sad
ved et Stuevindue i et langt blaat Hus med grønne
Persienner. Køjen, der stod langs Væggen til højre,
saa’ ud, som om nogen lige var hoppet ud af den;
Tæppet var slaaet til Side, og Underlaget var gledet
ned fra Hovedpøllen og hang ned paa Gulvet. Ved
Fodenden af Køjen stod en grønmalet Skibskiste med
store, sorte Jærnbeslag. Paa Kisten laa en opslaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>