Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Nytaarsvisit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyren sad oppe paa den øverste Pind og skelede
„fantanisk” ned paa mig.
– Se her! sagde jeg og kastede Tvebakken ind i
Buret. Fuglen entrede langsomt ned, tog Maden og
kilede i Trav op paa Pinden igen.
– Er vi saa gode Venner, lille Poppemand? sagde
jeg, og der var virkelig baade Varme og Forsonlighed
i min Stemme.
- Hold Kæft! svarede Asenet, og Munden havde
han fuld af Tvebak.
Da opgav jeg enhver Diskussion og lod Forhænget
falde.
Og saa satte jeg mig paa Stolen foran Bordet og
saa’ paa Musene. De havde ædt sig mætte og laa med
Snuderne boret ind i hinandens Pels og sov
Middagssøvn. Det var et nydeligt Syn at se Solstraalerne spille
hen over de slumrende Smaadyr. Jeg blev ganske
sentimental af at se derpaa. Der er noget vist rørende ved
Dyrs, Kvinders og Børns Søvn; og saa er de
smukkest, naar de sover – og omgængeligst ... Ogsaa
Papegøjen syntes at være falden til Ro. Der var ganske
stille i Kahytten. Jeg kunde høre mit Uhr dikke i
Vestelommen.
Bogen, jeg havde lagt fra mig paa Bordet, tog jeg
igen i Haanden, aabnede den paa maa og faa og
læste:
Naa, Rouchefoucault siger: Tout est
fortuit dans la vie, même la naissance, il n’y a
que la mort qui soit certaine – da har han vel
herudi Ret. Og ikke mindre rigtigen udtrykker
Abbed Testy sig, naar det hedder: Cest un arrêt du
Ciel, il faut que l’homme meure – – –
Mennesket skal altsaa døe; det vil sige: den
immaterielle
Aand skal skilles fra det grove, materielle
Legeme ...
– Det er sandeligen ikke saa underligen, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
