Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - "Kyddet"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg var i Hans Majestæt Kongens Tjeneste. Der er
saare ensomt.
– Men dog saare mange Ammer.
– Ikke i min Tid, kære Johannes, sagde Pastoren
ivrig, ikke i min Tid!
– Jo, ser Du, begyndte jeg, – det var i Fjor
Foraar, at jeg opdagede Smedelinien. Der er saa rart
ensomt derude, som Du meget rigtig bemærker, og saa
er der Fuglesang og Svaner og Nonner. Nonner, du!
lange, sorte Rækker af Nonner ligesom Stenkulsperler
paa en Snor. En gammel Nonne og en ung, ved Siden
af hinanden, eller to gamle og en ung, eller to unge
og en gammel; men aldrig to unge alene.
Fristelserne er jo saa mangfoldige for Ungdommen, ved Du,
og ...
– Ja, sandelig, ja! sukkede min ærværdige Broder,
– og Kødet er skrøbeligt.
– Naa „Kyddet!“ vrængede jeg (thi jeg var meget
ung den Gang), – Kyddet! Det er sgu ikke værre
med Kyddet end med alt det andet!
– Jeg vil ikke disputere med Dig om den Slags
Emner.
– Nej, det er meget rigtigt! ... Der vandrer altsaa
Nonner derude paa Smedelinien. Morgen, Middag og
Aften vandrer de der oven paa Maden. Og de taler
allesammen, Fransk, den ene værre end den anden!
... Jeg var netop paa dette Tidspunkt optaget af en
Korrespondance, jeg førte med Häckel ... Du kender
vel Häckel?
– Er det ikke ham, Darwinisten?
– Jo, det er netop ham, „Darwinisten“, jo! Jeg
havde skrevet til ham om, hvorvidt man, naar man
parrede et Menneske med en Orangutang, turde vente at
faa et levedygtigt Afkom ... Nej, nej, afbryd mig nu
ikke, Thomas ... levedygtigt Afkom, og i Tilfælde
deraf, om dette da ikke vilde være det eklatanteste
Bevis for disse to Væseners Udspring fra samme Urrod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>