- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
323

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - "Kyddet"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at jeg maatte vomere! Og rent galt blev det, da
Studenten ovenpaa gav sig til at spille paa Pikkolofløjte,
for saa kunde jeg ikke holde op igen. Jeg laa i over
en halv Time og kastede op paa Melodi af: Du gamla,
du friska, du fjälhöga Nord ... Men det var
Historien, vi kom fra!

– Jeg vil ikke høre mere! sagde Præsten patetisk.

– Jo, kære da, ellers kan Du jo ikke dømme mig!
... Jeg vilde altsaa kysse, og jeg maatte kysse
for at faa min Sjælero tilbage. Hjemme paa min Sofa
havde jeg ligget og ruget en Plan ud. Og saa en Dag,
jeg saa’ Nonnerne komme henne i Omdrejningen ved
Kastellet, lagde jeg mit Uhr med Kæde midt paa Stien.
Den gamle fandt det, og jeg kom ilende til og takkede
hende i et langt, udmærket fransk Foredrag. Men den
lille ved Siden af saa’ slet ikke paa mig, ikke en
eneste Gang. Hun stod rimeligvis og tænkte paa Kong
Antiokus. Og tale til hende turde jeg ikke. Men jeg
stirrede paa hendes bløde Kinder og paa hendes
Øjenhaar og paa Munden, især paa Munden! Jeg forsikrer
Dig, det endte med, at jeg blev aldeles fjollet! Og da
jeg saa skulde til at sige Farvel, faar jeg mit Bæst af
en Stok ind mellem mine Ben og maatte meget mod
min Vilje danse en Stump Mazurka foran Damerne.
Den gamle smilede bredt; og jeg saa’ en ganske lille
bitte skælmsk Trækning i den unges Mundvige. Det
var mig et godt Varsel. Hun var altsaa ikke helt
opslugt af Middelhavets østlige Kyster! ... Men saa hilste
de; og borte var de!

– Haa, haa haa! lo Præsten skadefro.

– Du griner for tidligt, lille Thomas, sagde jeg
arrig, – Du griner alt for tidligt! Historien er ingenlunde
forbi endnu, min Dreng! ... Da jeg gik hjem den
Dag, svor jeg nemlig højt og dyrt, at Pigebarnet
skulde kysses, selv om jeg ogsaa kom paa Vand og
Brød i fem Gange seks Dage derfor!

– Jamen ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free