Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den yderste Termin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DEN YDERSTE TERMIN
(En mystisk-hypnotisk Selvoplevelse).
De kender jo allerede Bent, den lille, nervøse
Forfatter, der drak Absint au lait i denne lystige Bogs
første Historie.
Han er det prægtigste Menneske under Solen,
forsikrer jeg Dem. Men hans Nervøsitet kan imellem
Stunder overgaa al Forstand. Og da er han farlig, for da
smitter han. Jeg har selv maattet lægge Nerver til
engang. Ingen kender sin Besøgelses Tid.
Vi mødtes i sin Tid hver Eftermiddag paa „Bernina“
for at drikke vor Kafé, som Opvarternes Ypperste kaldte
det. Vi sad da gerne inde i det bageste Lokale i den
Sofa, der vender Ryggen til Køkkenet.
I Sofaen lige over for plejede et løjerligt Individ at
slaa sig ned: en Mandsling af næsten ængstende smaa
Dimensioner. Al hans Livskraft syntes at være strømmet
ham til Hovedet. Den øvrige Skabning er derimod
utilladelig forsømt.
Naar han ved Hjælp af Arme og Ben har kastet sig
tilbage i Sofaen, kan Fødderne ikke naa Gulvet, men
hænger da bestandig og pilker efter det.
Det ser ud, som om en jævn Vind uophørlig fór
ham igennem Benklæderne.
Eller som om han var evig fordømt til at træde
Bælgen paa et usynligt Orgel.
Ogsaa han drikker Kafé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
