- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
338

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den yderste Termin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men straks efter rejste han sig og gik uden at sige
Farvel.

– – – –

Saa oprandt den niende Aften.

I to Dage havde Manden med Hovedet ikke vist sig.
Jeg følte mig umaadelig lettet. Ogsaa min Ven var
bleven den gamle igen; kun med en Understrøm af
Vemod.

Jeg tror, Gud forlade mig, at han inderst inde
savnede Elefanten. Savnede noget at blive irriteret over!

Han var mod Sædvane mødt op før mig denne
famøse Aften. Jeg havde været nødt til at køre i
Sporvogn nemlig, da det var et nederdrægtigt Vejr, Regnen
faldt som fra et Styrtebad.

– Er Bent kommen?

– Tjo, siger Overopvarter Casper og betragter min
nye Hat med et bekymret Blik. – Tjo, Hrr. Bent er
kommen. So vaat, vaat! siger han. – Schrechlich Ver!
... En Kafé!

– Ja.

– Kafé, Glas Vand! meldte han til Værten ved
Buffeten.

– Kafé, Glas Vand! gentog denne vendt mod
Køkkenet.

- Kafé, Glas Vand! lød et svagt Ekko af en
kvindelig Røst hinsides Ekspederingshullet.

Jeg gik ind.

Bent sad paa vor sædvanlige Plads. Men han saa’
mig ikke. Foran sig holdt han udbredt et
Dobbeltnummer af „Politiken“.

– Godaften, hilste jeg, - schrechlich Ver!

– Godaften, gentog han mekanisk og stirrede stift
hen for sig.

Uvilkaarlig fulgte jeg Retningen af hans Blik:

Alle Magter, der laa Elefanten!

Jeg maatte holde mig i Sofaryggen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free