- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
343

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den yderste Termin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa mit Hoved og i mit Skæg. Og jeg saa’ mig
uvilkaarlig om efter en Opvarter.

– Hvorfor svarer Du ikke? sagde Bent, og Vreden
begyndte at flamme op i ham, – hvorfor svarer Du
ikke, din Snyltegæst, min Kaffe kan Du sidde og
bælle i Dig, men svare gider Du ikke!

Jeg stammede nok en Gang og sendte ham et
bedende Blik.

– Du tør ikke, din Parasit! blev han ved mere og
mere rasende.

– Jeg skal gerne betale, forsøgte jeg ...

– Hold Mund! hvæsede han og bøjede sit Ansigt
helt ind til mit. – Ikke et Ord vil jeg høre! Jeg skal
dog vise Dig ... Naa saa det var Øjnene, han ikke
turde komme frem med, hva’? ... Gilding!

Jeg aabnede paa ny Munden for at protestere; men
han kom mig i Forkøbet.

– Jo, det var! sagde han. – Det var Øjnene! ...
Men nu skal jeg sige Dig ...

Her brød han pludselig af og lagde sig tilbage med
Hovedet mod Sofaryggen.

Han blev mørkerød i Ansigtet. Jeg bøjede mig over
ham; thi jeg troede, at han var bleven syg.

Men da opdagede jeg, at han lo!

Han laa og klukkede ganske tyst, medens hele hans
Krop rystede af denne infame, uhørlige Latter, som
man kender fra Dostojewsky.

Og saa smittede han.

Thi efter et Par Sekunders Forløb lo jeg med. Jeg
kunde ikke lade være. Jeg stred imod, men jeg maatte le.

I flere Minutter sad vi der og grinede, saa vi var
ved at revne. Ingen kunde høre det. Ingen kunde se
det paa os. Opvarterne gik os forbi paa Tæerne.
Rimeligvis troede de, vi sov ligesom Uhyret hinsides.

Jeg blev greben af et afmægtigt Raseri mod dette
slumrende Monstrum, der var Skyld i hele Fadæsen.
Jeg vilde over og kvæle ham. Men jeg kunde ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free