Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den yderste Termin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løs inden i mig og uden om mig. Selv Uhret henne
over Buffeten raabte angestfuldt: Bent ... Bent! Bent
... Bent!
– Giv Agt! sagde Bent; og saa begyndte han at
tælle.
– En! sagde han.
Og vore Hænder løftede sig samtidig op i Højde
med Elefantens Øjne.
– Herre Jesus! skreg det et eller andet Sted inde i
mig, – lad det blive ved Næsen!
– To! sagde Bent og tog Sigte paa Offerets højre
og jeg paa det venstre Øje ... gule i Kødet ...
Da styrtede paa én Gang Verden sammen omkring
os i et umaadeligt Kaos!
Det lød som Jordskælv, som Rumlen af umaadelige
Cylindre, som underjordisk Torden, som Kamp mellem
talløse Fustager ... Gulvet tog til at gynge. Gaskuplerne
dansede paa deres Stilke. Glas og Flasker gik hinanden
ind paa Livet. Ruderne klirrede, Vinden peb. Raab lød
der og Skrig og Klokkeringning og Trasken af
Menneskeben og Hyl af Hundene og Katzenjammer og
rumlende Dampsprøjter: Brand! Brand! Brand!
Det var den yderste Termin!
...
Jeg vaagnede, og i mit Øre klang et svindende Kor
af Barnerøster:
Hæng i, hæng i, hæng bare i!
Og jeg greb min Ven i Skulderen (han sad og
slumrede sødelig ved min Side), og sagde med bevæget
Stemme:
– Bent, jeg tror, at Maren har redet os!
– Ja, mumlede han, – ja, Krykken flyder!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
