Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Brødrene Grøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Er I færdige? spurgte Storken igen. — Hvem af
Jer er den ældste?
— Ingen af os, sagde Krabbe næsvist. — For vi er Tvillinger.
— Nu sluger jeg Jer! sagde Storken pludselig. — Jeg
kan ikke længere styre min Madlyst!
— Sluger? spurgte Krabbe, og Vorterne paa hans
Krop tog paa at rejse sig af Skræk. — Vil Du æde os?
— Det er Meningen, ja, hvem er den ældste?
— Der er jo saa mange andre Frøer, sagde Krabbe,
og Modet sank i ham. — Der er jo saa mange andre
Frøer! Unge og smukke og lækre!
— Først Jer og saa Desserten! nikkede Storken, og
det Øje, der vendte hen mod Brødrene, tog paa at
lyse uhyggeligt.
— Vi er saa gamle, saa gamle, skreg Krabbe i sin
Angest, — og saa sejge og saa magre!
— Aa, I glider nok! I ser ikke ud til at have lidt Nød!
— Det er Vattersot! skreg Krabbe. — Jeg forsikrer
Deres Højbenethed, det er den rene og skære Vattersot!
... Sig dog noget Qvabbe!
— Jeg er søsyg! sagde Qvabbe, og andet var det
ikke muligt at faa ud af ham.
— Lille, kære Stork, klynkede Krabbe, og al hans
fordums Stolthed var borte — lille, kære, gode Stork,
vi vil fange ti Hesteigler til Dem, hvis De vil lade os slippe!
— To Frøer i Maven er bedre end ti Hesteigler i
Vandet! sagde Storken.
— Ja, æd dem bare! lo Guldsmeden oppe paa sit
Siv, — æd dem bare! Det har de godt af! De har aldrig
haft Medlidenhed med os!
Men ligesom den havde talt, kom der en Graaspurv
og snappede den.
— Velbekomme! sagde Storken. — Nu skal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
