Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Skomager Munter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derude var der svalt og den dejligste Skygge, Solen
tittede bare ned mellem de grønne Blade og legede
Smut hen over Græs og Blomster; og Vinden spillede
paa Orgel i Trætoppene, og Fuglene sang Salmer, det
var yndigt at høre; og Dyrene derude stod da ogsaa
og lyttede med Hovedet paa Siden og havde Vand i
Øjnene, saa betagne var de; men saa snart de bare
hørte Menneskene komme, vips, saa gjorde de omkring
og satte ind i Tykningen i lange, elegante Hop, som
om de havde Gummibolde under Fødderne.
Ja, der var rigtignok storartet derude; og da Familien
naaede ned til Havet, det store, prægtige Hav, som rullede
sine Bølger lige ind under Skoven, blev Skomager
Munter saa rent ellevild af Glæde, at han pludselig gav
sig til at staa paa Hovedet med Benene lige i Vejret,
medens han samtidig sang „Danmark dejligst Vang og
Vænge” med saa høj og klar en Stemme, at Fiskene
kom svømmende mange Mile fra for at høre paa ham;
og Madammen sang med, og „Kongebørnene” slog Takt
med deres Rangler; det var en lykkelig Familie; og saa
skulde der spises.
Naada, hvor Skomageren klappede i Hænderne, da
han saa’, hvad der var i Kurven: over tyve Stykker
Franskbrød og Sigtebrød med Æg og Ansjoser og salt
Kød og Rullepølse! Og til Børnene var der de dejligste
flækkede Hveder med Sirup og Kanel paa og en hel,
stor Flaske nymalket Mælk; det var rigtignok en Kone
og en Moder, den Madam Munter! og hendes Mand
sagde da ogsaa, at han vilde ikke bytte hende væk for
alt det Guld, der var i Verden og en hel Skæppe Tiører
oven i Handelen.
Da Børnene nu havde spist deres Hveder og drukket
al den Mælk, der var i Flasken, blev de søvnige, som
rimeligt var, og Madammen lagde dem hen i det friske,
grønne Græs, stak dem hver en lille, hvid Pude under
Hovedet, lagde et Tæppe over dem, og saa faldt de i
Søvn; de saa’ ved Gud i Himmelen allerkæreste ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
