Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Gjennem opveksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
hændige navnetræk paa baksiden. Som en personlig
hyldest mottog han fra en av sine lærere et høistemt digt,
hvori han blev sammenlignet med den unge Alexander,
som fjernt fra døgnets larm utdanner sig for sit
fremtidige kald, for derefter »i rask flugt at erobre verden og
grunde sig et varig ry hos sildige slegter ved mindet om
sit store yrke".
Fra gymnasiet i Kassel gik veien til universitetet i
Bonn, hvor han i løpet av to aar studerte et likefrem
forstyrrende antal fag. Han hørte forelæsninger over:
Romerret, historie, filosofi, eksperimentalfysik, det 19.
aarhundredes historie, tysk stats- og retshistorie,
nationaløkonomi, antik kunst, nyere tysk literaturhistorie,
strafferet og straffeproces, finansvidenskab, kunsthistorie,
refor-mationshistorie, stats- og folkeret, kemi, politik og
preussisk forvaltningsret. Denne opregning gir paa en gang
en maalestok for hans videbegjærlighed og hans
vanskelighed ved at samle sine interesser, og „det ligger i sakens
natur" — for at tale med en officiel forfatter — „at
prinsen ikke i like grad kunde føie sig tiltrukket og
fængslet av de forskjellige emner og den specielle
undervisningsmetode hos den enkelte universitetslærer". Uttrykt
i mere naturlige ord vil dette sige, at flere av de
discipliner, vi her har nævnt, blev gaat særdeles let over,
eksempelvis tysk literaturhistorie og antik og moderne
kunsthistorie, som hver maatte nøie sig med ét semester.
Under disse omstændigheder lar det sig forklare, at hans
beundring for Goethe, som han forøvrig anerkjender som
en aandens stormand, altid har været ganske upersonlig;
at han anser Schiller for en revolutionær aand, hvis
forfatterskab ikke er ubetinget av det gode, og at han
gjen-finder renæssancens storhed i den moderne berlinske
billedhuggerskole.
For sit personlige vedkommende har han oftere uttalt,
at han regner sin studentertid i Bonn blandt de
lykkeligste aar i sit liv, og som medlem av det berømte
„Bo-russerkorps" har han stiftet en række bekjendtskabet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
