Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Prins og søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Citatet er ypperlig — ikke mindst fordi det lægges i
munden paa tvilens og haanens repræsentant, og det tør
være et spørsmaal, om ikke Bismarck allikevel var den
groveste av de to.
Der foreligger en oplysning fra avdøde professor
Mauren-brecher i Bonn — prins Wilhelms fornemste lærer under
hans studietid — som gir et vigtig bidrag til forstaaelsen
av den maate prinsen optraadte paa. Professoren er
simpelthen forfærdet over prinsens opfatning av tysk historie
og politik, og han anstrenger sig av alle kræfter for at
bibringe ham en anden opfatning. Men det skinner tydelig
igjennem, at det ikke lykkes. Prins Wilhelm beholdt som
voksen den samme naive opfatning av historien, som han
tilegnet sig som gut. Alt som skedde, var at føre tilbake
til de gudbenaadede herskere, handlingens mænd, som av
egen vilje tar sig de hjælpere de trængte. Forestillingen
om en folkesjæl, som har utviklet sig efter sine egne love,
er noget, som altid har været fremmed for hans
tankeverden, og de mange spørsmaal, som staar i forbindelse
med tidens sociale og økonomiske foreteelser, har aldrig
været istand til at avtvinge noget mere end en ganske
overfladisk opmerksomhed.
Følgen var, at han i den utviklingsperiode av sit liv,
da det av hensyn til hans fremtidige kald særlig var av
betydning for ham at tilegne sig en fordomsfri opfatning av
historiens og livets realiteter, meget tidlig forpuppet sig i en
fyrsteromantik, som hørte hjemme mere i det tolvte end
i det nittende aarhundrede. Det keiserlige kald havde sin
hellighed med ansvar for Gud alene, og ethvert spørsmaal,
som suste gjennem tiden — politisk, socialt, økonomisk,
ja endog videnskabelig eller literært — skulde rettelig
først ind for keiserens aandelige domstol. Der skulde
det faa sit stempel til seier eller fald. Der var noget
næsten foruroligende i dette ubegrænsede magtbegjær.
Ord og billeder strømmet over læberne paa ham, og
i hans væsen var der — hvad dr. Hinzpeter kalder —
„en næsten tropisk hurtig modning".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
