Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Reiser og intriger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
for en dag" straalende over sin titel og sin uniform. „En
av de lykkeligste dage i mit liv," kalder han den i en tale
nogen aar senere. Officererne raser i stilhed, og admiralen
gjør en indberetning.
„Lad ham nøie sig med titelen og uniformen, men
ikke gi sig til at plage os med sin kommando" — er
hovedindholdet av den.
Men hjemme i Tyskland er man paa flere hold ikke
særlig begeistret for disse „private telegrammer", som
Bismarck — hvad man ikke kan fortænke ham i — ikke
finder nogen grund til at la være at offentliggjøre. Særlig
er generalstabspartiet under ledelse av grev Waldersee
adskillig misfornøiet, og i den officiøse presse kommer der
artikler, som tyder paa, at der er kræfter i bevægelse
for at krydse rigskanslerens politik.
To dage efterat keiseren er kommet hjem, interpellerer
de frisindedes fører, Eugen Richter, i rigsdagen.
Krigsministeren, Verdy du Vernois, som ifølge sin stilling maa
dække generalstabschefen, utfører denne manøvre med
dygtighed, og grev Herbert Bismarck er i egenskab av
utenrigsminister nødt til at støtte ham. Men der er av
let forklarlige grunde ingen magt i forsvaret. Det høres,
som naar en slaar paa blik, erklærer Bismarcks anden
søn, „Bill", i en samtale med sin bror. Uttrykket, som
minder om faren, rammer spikeren paa hodet. Men
uten-rigsministeren er fremdeles nødt til at tale meget i
rigsdagen, „og kun sjelden finder han en virksom tone".
Keiseren er imidlertid paany undsluppet fra Berlin,
og mens han færdes rundt paa jagtutflugter i øst og vest
— besøker en række byer, overværer festforestillinger og
parader, mottar deputationer og inspicerer kaserner —
spindes Berlinerintrigerne tættere og tættere om Bismarck.
Rigskansleren faar nys om dem, men tar det hele fra den
humoristiske side. Men luften er lummer, og
korruptionen i fuld gang, og av Hohenlohes memoirer staar der
en os av rænker og smaa mænd. Statens høieste
interesser er git den rene tilfældighed ivold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
