Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bismarckbruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
verdensmarkedet sammen med vor egen," som det heter
i det keiserlige reskript om konferencen. Han er ikke
længer bare „fredskeiser"; han er ogsaa „arbeiderkeiser" —
en næsten endnu skjønnere titel. Men i samme øieblik
er Bismarck beroliget med hensyn til resultatet av
konferencen. Det hele vil løpe ut i sand, og det blev, som
bekjendt, ogsaa tilfældet.
Den første officielle meddelelse om den internationale
arbeiderkonference utgik 4. februar 1890 — tre dage efter
at keiseren havde havt den samtale med Caprivi, som er
nævnt i dagbogen. I et møte i rigsdagen fem aar senere
gav von Berlepsch i keiserens navn en kort redegjørelse
for en del enkeltheder i forbindelse med Bismarcks
fratræden og nævnte i denne sammenhæng ogsaa keiserens
første politiske samtale med Caprivi.
Jeg har ladt Dem kalde," sa keiseren, „for at si Dem,
at De maa holde Dem færdig for alle tilfældes skyld.
Om kortere eller længere tid blir rigskanslerposten ledig.
Jeg har bestemt Dem til Bismarcks efterfølger. Min
bedstefar har allerede betegnet Dem som saadan — i
tilfælde av Bismarcks død. Men nu ser det ut til, at jeg
kommer til at skille mig ved ham tidligere."
Keiserens forutsigelse holdt stik.
Motsætningerne mellem ham og Bismarck baade paa
utenrigs- og indenrigspolitikens omraade er altfor store til,
at de i længden kan arbeide sammen — for ikke at tale
om, at indflydelsesrike personer stadig søker at influere
paa keiseren ved nedsættende uttalelser om Bismarck,
ikke bare i politisk henseende som den, der staar keiserens
ret og magt iveien, men endog i moralsk henseende ved
at antyde, at rigskansleren er en nedbrudt morfinist.
Keiseren spørger Bismarcks livlæge, professor
Schwe-ninger, og faar et svar, som baade har „horn og tænder",
for at tale med Luther.
„Det er en elendig bagvaskelse, og jeg kjender den
kilde det stammer fra."
Men grunden hules mere og mere under rigskansleren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
